AL Sydbank samler alle medarbejdere på Jernbanegade

AL Sydbank får ét stærk områdekontor i Sønderborg

AL Sydbank får ét stærk områdekontor i Sønderborg

9. marts 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

AL Sydbanks fremtid i Sønderborg er nu på plads, og allerede i morgen får alle medarbejdere fra den tidligere Arbejdernes Landsbank og Sydbank fælles arbejdsplads på Jernbanegade 35. Her samles de i de tidligere Sydbank-lokaler midt i byen.

Dermed bliver medarbejderne fra de to banker samlet under ét tag, hvilket ifølge banken skal styrke samarbejdet og skabe endnu bedre rammer for rådgivning af både privat- og erhvervskunder i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fantastisk, at vi nu kan samle alle vores kompetente og erfarne kolleger under ét tag. Ved at kombinere vores viden og styrker skaber vi endnu bedre rammer for at udvikle AL Sydbank – til gavn for både Privat, Private Banking og erhvervskunderne i AL Sydbank i Sønderborg”, siger Bente Holm Skylvad, områdedirektør for Erhverv og Private Banking i AL Sydbank i område Sønderborg.

For kunderne bliver der ikke ændret på de daglige kontaktflader. Alle kunder beholder deres nuværende lokale rådgiver, og hvis der kommer nyt, vil banken give direkte besked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig vil kunderne fortsat kunne hæve og indsætte kontanter. Banken råder over to pengeautomater, hvoraf den ene er placeret indendørs i en foyer, hvor kunderne trygt kan hæve og indsætte kontanter.

AL Sydbank holder åbent alle hverdage fra klokken 10:00 til klokken 16:00. Derudover er der mulighed for rådgivning efter aftale mandag til torsdag klokken 8:00 til 18:00 og fredag klokken 8:00 til klokken 16:00, oplyses det i en pressemeddelelse.

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...