Aldrig glemt – Mindehøjtidelighed ved Broballe

27. januar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet med Initiativgruppen Broballe i spidsen gennemfører mindehøjtidelighed på søndag kl. 13:00 ved mindestenene på Næsvej ved Broballe, hvor arrangementet indledes af J.P. Rasmussen, som byder velkommen.

Efter talen vil der blive lagt buketter ved mindestenene for de to flybesætninger der mistede livet ved flystyrtene hen mod slutningen af anden verdenskrig, skriver kontaktudvalget i en pressemeddelelse.

Der lægges buketter fra Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland, Sønderborg Kommune og fra øvrige foreninger.
Artiklen fortsætter under annoncen

Hærhjemmeværnsdistrikt Syd- og Sønderjylland står for arrangementet, som en del af Kontaktudvalget for de militære traditioner i Sønderborgområdet, som består af 21 foreninger, heriblandt Air Force Memorial Center Als.

Mindehøjtideligheden ved de to mindesten afsluttes med sangen, Altid Frejdig når Du Går, hvorefter der er mindesammenkomst på Oksbøl Friskole.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...