Allan Breckling: Sønderborg har fået sin revy tilbage

6. juni 2021 Debat Skrevet af: Redaktion

Allan Breckling fra Brecklings Bogcafé anmelder:

Hvor var det dog en oplevelse at komme til revy igen – hvor var det dog en fornøjelse at sidde blandt det lattermilde publikum, der kom fra hele landet til Teatersalen på Sønderborg Teater – for det var en nyskabt og suverænt gennemført Sønderborg Sommer Revy Show, vi overværede.

Jeanne Boel er en modig direktør, en modig instruktør – som også Preben Kaas var det i sin tid i Cirkusrevyen – ved at sætte nærmest uprøvede og næsten ukendte talenter i spil – og i front.  Som Kaas gjorde det med blandt andre Ulf Pilgaard og se så hvad der skete …det blev til et mirakel for dansk revy. Jeanne Boel gør det samme i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er meget svært og det sker sjældent, at publikum tager et nyt talent til sig – som regel tager det par år. Men her oplevede jeg for første gang, publikum omfavnede den unge  – det enorme energibundt – og den charmerende JEFF SCHJERLUND på 10 minutter – han væltede salen. Han bragede igennem lydmuren og udover scenekanten med sin skønne og gennemførte spilleglæde og publikum jublede især over hans ’Mette Poppins’ og ’80erne-nummeret, hvor det er tydeligt, at Jeanne Boel fryder sig over sit unge talent.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det gør publikum sandelig også, de skreg af grin både af ham og det øvrige team. For teamwork var det jo – og med fine solonumre til alle.

Den unge CARSTEN SVENDSEN omfavner publikum på flere planer  – især med sin herlige Faber-parodi. Og i samspillet med sine kollegaer vælter det nummer, gang på gang, salen.

Og hvem kunne da vide, at JESPER LUNDGAARD også er en genial ’vanvidskomiker’  og djævelsk morsom – se det selv – ingen vil glemme når han i skikkelse som Hansi Hinterseer kommer ind på scenen.  Jamen altså….mavepine.. af grin… venter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanne Boel er da sandelig med – men har trukket sig en anelse tilbage og givet plads til de nye på scenen. LONE RØDBROE –  som jeg været forelsket i – i årevis  – dette store, dejlige menneske og kunstner på scenen – og her brillerer hun igen med sin sprudlende facon i to pragtfulde solonumre – især som den stakkels socialdemokrat der ALDRIG er blevet krænket.  Endelig fik hun plads til i ro fred og på sin neddæmpede spillestil fremfører både vise og monolog. Hun underspiller så ikke et øje er tørt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeanne Boel har skabt en ny slags revy – et  show – for der er mere end bare revy her – der synges og danses – jokes – og musikken – med Thomas Pakula – i front er så henrivende!!  Man tror faktisk, at det er et otte-mands orkester der sidder der. Og det er det ikke.

Jeanne Boel har skabt en ny æra i dansk revys historie – og med sit gennemførte team leverer hun en af de bedste revyer jeg har set siden 1969!!

Hvor er det skønt at gå stærkt beruset hjem…. og det i ædru tilstand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tak til hele holdet. Sønderborg har fået sin revy tilbage!

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...