Allan Olsen klar med soloaften fuld af historier og musik

Publikum kan se frem til en aften med grin og fortællinger Pressefoto

Publikum kan se frem til en aften med grin og fortællinger Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Når Allan Olsen indtager scenen den 14. november 2025, bliver det med både nye, gamle og skæve numre i bagagen, og som altid en god portion lune betragtninger fra en af landets mest markante sangskrivere.

Med sin karakteristiske blanding af musik, anekdoter og uforudsigelige indfald skaber Allan Olsen koncerter, hvor publikum aldrig helt ved, hvad der venter. Han bevæger sig frit gennem sit omfattende bagkatalog, krydrer sangene med historier og små grin, og formår at gøre hver koncert til et møde mellem ham og publikum, uden fast spilleliste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gennem mere end fire årtier har Allan Olsen markeret sig som en ener i dansk musikliv. Han har udgivet 19 albums, skrevet to bestsellerbøger og spillet tusindvis af koncerter i både ind- og udland.

Hans sange og fortællinger rummer både humor, bid og poesi – leveret med den særlige blanding af ekvilibrisme og anarki, som har gjort ham til en elsket figur blandt fans i alle aldre.

Koncerten med Allan Olsen finder sted fredag den 14. november 2025 på Sønderborg Teater. Dørene åbner klokken 19:00 og billetter kan købes på Sønderborg Teaters hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...