Der har været mange ting at holde styr på for instruktør Kristian Hald, der med sikker hånd har ført de 25 skuespillere igennem rejsen fra manuskript til et færdigt skuespil i teglværksspillet Enkeland, som opføres på Cathrinesminde Teglværk i dagene den 15. til 18. juni kl. 19.30 og den 18. juni kl. 15.00
I stykket bliver publikum taget med til Broagerland under 1. verdenskrig, hvor over 30.000 sønderjyske mænd var indkaldt til krigen. De får også et lille indblik i hvordan livet var ved fronten, men hovedvægten i stykkets handling er dog lagt i at skildre det hårde liv for de kvinder, der var blevet tilbage derhjemme og den samfundsmæssige udvikling, som kvindernes daglige kamp for overlevelse førte med sig, skriver arrangørerne.
Det hele bygger på Karsten Skovs anmelderroste roman, Enkeland, som udkom i 2018 og som efterfølgende er bearbejdet af Brian Wind Hansen til årets teglværksspil.
Der er mulighed for at anskaffe sig romanen, Enkeland, alle spilledage og Karsten Skov vil signere bøger i pausen onsdag den 15. juni, torsdag den 16. kl. 19. 30 og lørdag den 18. kl. 15.
Der er stadig billetter tilbage på cm-venner.dk eller ved telefonisk henvendelse til Carsten Hauerberg på tlf. 2018 6872.
Der vil også være salg selve spilledagen.