Als-Fynbro kan blive verdens længste cykelbro

11. juni 2021 Augustenborg Skrevet af: Redaktion

En ny rapport kommer med konkrete bud på, hvordan en fast forbindelse mellem Als og Fyn også kan blive for cyklister. Som verdens længste cykelbro vil broen blive en attraktion i sig selv og trække flere turister til området.

Du kan hverken cykle over Storebæltsbroen eller Øresundsbroen. Men du kan meget vel komme til at cykle over AlsFyn-broen.

AlsFynBroen og Dansk Cykelturisme har sammen undersøgt, hvordan en kommende bro mellem Als og Sydfyn på cirka 11 kilometer også kan blive for cyklister. Og perspektiverne er gode, viser en helt ny rapport, som COWI har udarbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved at sammenligne med andre internationale cykelattraktioner estimerer rapporten, at en AlsFyn-bro med cykelsti årligt vil kunne tiltrække op til 8.500 flere cykelturister til regionen og at mellem 38.000 og 230.000 cyklister årligt vil køre over broen. Rapporten anslår, at det vil kunne øge den lokale turismeomsætning med mellem 10 og 50 millioner kroner.

Sønderborg Kommune er én af kommunerne bag AlsFynBroen, og borgmester Erik Lauritzen er begejstret for idéen om at blive forbundet med Fyn via verdens længste cykelbro.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En fast forbindelse vil skabe helt ny vækst og udvikling ikke kun i Sønderborg, men i hele Sønderjylland og på Fyn. Og hvis vi samtidig kan gøre broen til verdens længste cykelbro, så vil det give turismen et kæmpe løft”, siger han i en pressemeddelelse.

Hvis en forundersøgelse af en fast AlsFyn-forbindelse bliver en del af den kommende infrastrukturaftale – som regeringen og en række partier i Folketinget lægger op til – håber Erik Lauritzen, at muligheden for en cykelsti bliver undersøgt nærmere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er vigtigt, at man også skal kunne tage cyklen med over den faste forbindelse, og derfor er det kun naturligt, at vi allerede nu begynder at tænke cyklisme, kollektiv transport og andre grønne muligheder ind i projektet. Jeg håber, at Folketinget inden sommerferien vedtager en forundersøgelse, og at den blandt meget andet også vil se på mulighederne for at gøre AlsFyn-broen til verdens længste cykelbro”, siger borgmesteren.

Hos Destination Sønderjylland kan direktør Karsten Justesen også se store perspektiver i at have verdens længste cykelbro som trækplaster.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er ingen tvivl om, at en cykelbro vil have masser af wow-effekt og gøre vores område endnu mere attraktivt som cykeldestination. Vi har i mange år arbejdet hårdt for at forbedre Cykelrute 8, og hvis vi ude i fremtiden har intet mindre end verdens længste cykelbro som en del af ruten, så vil det utvivlsomt tiltrække flere cykelturister og gøre Als og Sønderjylland til en endnu mere tillokkende feriedestination”, siger han.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...