Als Stenrev vil have stærkere overvågning af vandet omkring Als

Udsigt til Tritons stenrev. Pressefoto
Udsigt til Tritons stenrev. Pressefoto
26. februar 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Foreningen Als Stenrev, som står bag de 19 stenrev omkring Als, stiller i den kommende tid skarpt på havmiljøet omkring øen. Det sker ved at foretage en registrering af havets tilstand netop nu, en række ’blå mandage’ og en Havdag den 8. juni, hvor alle kan kigge med i dybet.

Vi vil have flere fisk i vandet og det var den enkle og klare baggrund for, at foreningen Als Stenrev i 2011 blev stiftet af Dykkerklubben Poseidon, LandboSyd, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Amatørfiskerforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

”I vores første 12 leveår har vi med de 19 stenrev gjort meget for havmiljøet omkring Als. Revene giver muslinger og planter levesteder, og det er forudsætningen for, at fisk og bundlevende smådyr kan yngle og leve. Og de er med til at reducere iltsvindet. Men desværre er havmiljøet stadig i alarmerende dårlig stand, og det vil vi gerne gøre opmærksom på”, siger formand Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Forårets indsats handler på den ene side om information om problemerne. Det vil ske med en række mini-nyhedsbreve i form af en ’blå mandags-nyhed’ hver uge frem til Havdagen den 8. juni. På selve Havdagen skrues der helt op for informationerne og alle er velkommen på Fluepapiret til en lang række hav-relaterede aktiviteter og informationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En anden, meget vigtig aktivitet, vi iværksætter her i foråret, er en registrering af ålegræsbankerne i havet omkring os. Ålegræs er en sladrehank, når det gælder havmiljøet – det kræver sollys og tvinges dermed væk fra dybere vand, hvis det er uklart. Registreringen foretages med kameraer af lokale amatørfiskere, og det vigtige er, at når vi derefter kender status, så kan vi følge og måle udviklingen de kommende år”, siger Aase Nyegaard. Hun fremhæver, at rent bade- og fiskevand også er vigtigt for Sønderborg-områdets status som turistdestination.

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...