Alsie Express fejrede 10 års jubilæum sammen med stjernekok og passagerer

12. juni 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Alsie Express har 10 års jubilæum og mandag blev det fejret sammen med passagererne og med stjernekokken Jesper Koch, som delte lokalt inspirerede ‘hapsere’ ud til passagererne, der skulle til og fra København. Allerede inden passagererne fik lov til at gå ud til flyet i Sønderborg, så kunne tage sig et stykke chokolade og et glas Cava.

Den lille menu fra Jesper Koch og Hotel Alsik bestod af grønærtesuppe, en smagsoplevelse med asparges, dild, urter og radiser – og til dessert var der Vanille-Panna Cotta med friske jordbær fra Stevninggaard.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det gi’r rigtig god mening, at Hotel Alsik er med på turen og deler små smagoplevelser ud. Det er sådan her i Sønderborg, at når vi gør noget, så gør vi det sammen”, siger Jesper Koch til SønderborgNYT og nævner, at han netop i dag, mandag, har fået at vide, at Restaurant Syttende beholder sin ene Michelin-stjerne.

“Hotel Alsik er afhængig af, at Alsie Express flyver gæster til og fra  Restaurant Syttende og Hotel Alsik. Der er også mange lokale virksomheder, der er glade for, at vi kan flyve til og fra København – og jeg selv tager turen to gange om ugen i de perioder, hvor der laves optagelser til Masterchef”, siger Jesper Koch til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen tog ekstra lang tid

Københavns Lufthavn mangler flyveledere og det kunne mærkes i Sønderborg Lufthavn, hvor flyet trillede ud til startbanen og ventede en times tid, inden der kom grønt lys til at lette og da det næsten var nået over Fyn, kom kaptajnen med en melding.

“Der er lige kommet besked om, vi skal cirkle over Østfyn og så kan de af Jer, der sidder i venstre side af flyet få et kig på Storebæltsbroen”, sagde kaptajnen i højtaleren.

Det er mange afgange – både fra København og fra Sønderborg, som forsinker Alsie Express, der ellers har fløjet rettidigt i 98 procent af afgangene.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vores passagerer ved, at der er udfordringer med flyvelederne og tager det ret pænt”, siger stewardessen, som har været en del af Alsie Express’ team i snart ti år.

Du kan SE BILLEDER HER.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...