Alsie Express flyver dig og Wohlensbergs Jørn Petersen på vintur

19. juni 2021 Erhverv Skrevet af: Redaktion

I samarbejde med Jørn Petersen fra Wohlenberg Vinhandel i Sønderborg, vores guide på denne eksklusive vin- og kulturoplevelse, har vi sammensat et spændende program for den vininteresserede, som vil med en tur til det skønne departement Cote D’or: Turen er også for rejsende, der ønsker at nyde et par dage på egen hånd med fransk stemning, god mad og afslapning i skønne omgivelser.

Gislev Rejser har til denne rejse lidt utraditionelt valgt ikke at inkludere hotellet, fordi der vil være mange individuelle ønsker om hvordan man gerne vil bo. Mulighederne er mange lige fra bed & breakfast til fem-stjernet luksusophold på byens bedste hotel – valget er helt op til dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyet letter fra Sønderborg Lufthavn den 23. september og er retur igen den 26. september.

Vi anbefaler i disse Coronatider, at du udelukkende bestiller hotel med afbestillingsmulighed, skriver Alsie Express i en pressemeddelelse og anbefaler at du selv bestiller et hotel centralt i Beaune by.

For os – og vores tekniske arrangør Gislev Rejser – er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du bestiller rejsen. Vi vil derfor understrege, at du er omfattet af Pakkerejseloven.

For dig betyder det, at skulle Udenrigsministeriet på rejsetidspunktet fraråde ikke–nødvendige rejser, altså hvis rejsevejledningen er rød eller orange, så gennemføres din rejse naturligvis ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

I praksis betyder det, at rejsen senest 21 dage før afrejse vil blive aflyst og vi vil kontakte dig og tilbyde dig hele dit indbetalte beløb – ekskl. pakkerejsegebyr – refunderet inden for 21 dage.

Du skal selv sikre, at du har gyldigt Coronapas og vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...