Alsie Express indstiller midlertidigt alle flyvninger mellem Sønderborg og København

14. marts 2020 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Som det første indenrigsflyselskab i Danmark indstiller Alsie Express midlertidigt sine afgange.

Alle afgange mellem Sønderborg og København vil med virkning fra og med mandag den 16. marts 2020 og til og med den 13. april 2020 være midlertidigt indstillet. Det fortæller administrerende direktør for Alsie Express Dennis Rybasch, til SønderborgNYT.

“Det er med stor beklagelse, at vi ser os nødsaget til en så vidtgående beslutning, men håber på vores passagerers forståelse i denne meget alvorlige og ekstraordinære krise”, oplyser Dennis Rybasch.

Artiklen fortsætter under annoncen

Passagerer der berøres af den midlertidige indstilling af ruten vil blive kontaktet direkte af Alsie Express servicecenter

”Vi sælger ingen flybilletter og dem der allerede har købt billetter aflyser, så det giver ikke mening for os at opretholde ruten mellem Sønderborg og København på nuværende tidspunkt”, siger Dennis Rybasch til SønderborgNYT.

Alsie Express har truffet sin beslutning om midlertidigt at indstille indenrigsflyvningen mellem Sønderborg og København efter at den danske regering den 13. marts 2020 har skærpet rejsevejledningen til, fra og i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

På nuværende tidspunkt er der ingen ansatte der opsiges hos Alsie Express:

“Vi afvikler nu ferie og overarbejde og vores flyvende personale holdes standby”, siger Dennis Rybasch til SønderborgNYT. Direktøren oplyser, at alle kunder der har købt billet i den periode ruten indstilles får deres penge tilbage igen og at det sker helt automatisk.

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Artiklen fortsætter under annoncen


Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Lad os stå sammen – hold afstand!

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...