Alsie Express satser på at flyve helt grønt

Det er ikke farven på flyene, men brændstoffet, der bliver grønt

Det er ikke farven på flyene, men brændstoffet, der bliver grønt

7. januar 2022 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Direktør Dennis Rybasch fra Alsie Express siger til SønderborgNYT, at Alsie Express satser på at Sønderborg-Københavnruten bliver den første 100 procent grønne indenrigs flyrute.

”Vi tog første skridt sidste år, hvor vi reducerede CO2-aftrykket med fire procent ved at blande biogas i flybrændsel i brændstoffet”, siger Dennis Rybasch.

Men der er langt fra fire til 100 procent.

”Teknologisk er vores fly tilladt til at må have 50 procent SAF-fuel ombord. Flyproducenten og motorproducenten skal certificeres til, at man må have 100 procent SAF-fuel ombord. Det er forventningen, at man kan opnå denne certificering inden udgangen af 2025”.

Artiklen fortsætter under annoncen

SAF står for bæredygtigt flybrændstof. Det er produceret af bæredygtige råvarer og minder meget i sin kemi om traditionelt fossilt jetbrændstof.

”Og så er det er spørgsmål om, at der skal produceres tilstrækkeligt SAF-fuel og dermed få prisen ned. I dag er det 5-6 gange højere pris på SAF end almindelig brændstof”, siger Alsie Express-direktøren.

Han fortæller videre, at branchen ser meget positivt på regeringen udspil og har tilbage i marts 2020 fremlagt deres udspil i forbindelse med klimapartnerskabet mellem regeringen og branchen. Det er vigtigt, at der oprettes en klimafond, som støtter branchens grønne omstilling.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi venter spændt på, hvad Power-to-X-teknologien giver af muligheder og jeg er ikke i tvivl om, at netop Power-to-X på sigt bliver løsningen for flytrafikkens omstilling”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...