Alsie Express: Turene til Bornholm var en succes – der kommer flere

3. september 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det var en test, da Alsie Express i sommerferien etablerede en flyrute direkte fra Sønderborg til Bornholm. Det viste sig at være aldeles populært, og ruten starter derfor allerede op igen til maj 2019.

 ”Man må sige at det har været en succes. Vi har haft gæster fra hele det Sønderjyske område med om bord, og har måttet melde flere afgange udsolgt. Så selvfølgelig skal vi flyve mellem Sønderborg og Bornholm igen”.

Sådan siger adm. direktør for Alsie Express Lone Marie Koch i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flyvningerne mellem Sønderborg og Bornholm foregik to gange om ugen i skolernes sommerferie, og knap 1400 passagerer var med ombord. Det betyder at 93 procent af sæderne var optaget.

”Lige nu arbejder vi på at fastlægge tidstabellen for 2019. Vi ved allerede, at vi rigtig gerne vil udvide perioden”, fortæller Lone Marie Koch.

Tidstabellen og billetterne til Bornholm vi være tilgængelige på alsieexpress.dk fra 1. oktober.

 

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...