Alsik Spa åbnede dørene – Sønderborgere fik smagsprøver på behandlinger

Alsik Spa inviterede Sønderborg indenfor til wellness-oplevelser

Alsik Spa inviterede Sønderborg indenfor til wellness-oplevelser

22. februar 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Der er ro på gangen på 3. sal, selv om der er flere mennesker end normalt, og dørene ind til behandlingsrummene står åbne, mens gæsterne går rundt i deres eget tempo og kigger på, hvad Alsik Nordisk Spa & Wellness tilbyder.

Søndag var første gang, spaen holdt åbent hus på behandlingsetagen, og formålet var at give et indblik i den del af stedet, som ikke alle kender og der var mange, der var nysgerrige og kiggede forbi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andreea Zaharia, der er spa- og wellnessterapeut, har været med siden åbningen i 2019. Hun forklarer, at det handler om at invitere flere indenfor og gøre det lettere at finde ud af, hvad behandlingerne egentlig går ud på.

“Vi vil gerne have, at borgerne i Sønderborg kommer forbi og ser vores lokaler og får en lille smagsprøve på behandlingerne. Mange kender spaområdet, men ikke behandlingsdelen. Det her er en måde at gøre det mere tilgængeligt og få flere til at opdage, hvad vi faktisk tilbyder”, fortæller Andreea Zaharia.

Artiklen fortsætter under annoncen

I rummene er der gjort klar med olier og varme sten, og gæsterne kan prøve små dele af behandlingerne for at få en fornemmelse af, hvad det handler om. Der bliver fortalt om ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger og parmassage, og i couple suiten med privat sauna og dampbad kigger flere ind for at se, hvordan rummet er indrettet, hvis man vil være to om oplevelsen.

Ifølge Andreea Zaharia er der ikke én bestemt type gæst, der kommer.

“Det svinger meget. Vi har unge fra 18 år og op til gæster i 80’erne. Der er ikke en bestemt aldersgruppe, der fylder mest. Og vi har rigtig mange par, der booker behandling sammen, især vores parmassage”.

Artiklen fortsætter under annoncen

I et af rummene ligger Sidsel Rønne på briksen og får en smagsprøve på en behandling, mens hendes mor, Elin Rønne fra Sønderborg, står ved siden af. De har været i spaområdet før og var nysgerrige på, hvad der foregår ovenpå, når man booker en behandling.

“Vi har snakket om, at vi manglede et sted her, hvor man kan komme og få flere forskellige behandlinger. Vi har prøvet spa andre steder, og så bliver man nysgerrig på, hvad der egentlig er her i Sønderborg”.

Sidsel Rønne og Elin Rønne kom for at se, hvad der ellers var ud over spaområdet, og det var netop det, åbent hus gav dem mulighed for. Var man ikke forbi i dag, kan man på Alsik Nordisk Spa & Wellness’s hjemmeside læse mere om, hvad spaen tilbyder, og hvilke behandlinger der er at vælge imellem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se flere billeder fra åbent hus-arrangementet på SønderborgNYTs Instagram her.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...