Alsik Spa er åben – og det er en del af det seneste skridt i genåbningen

21. maj 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

I dag, fredag, er Alsiks Spa åbnet for gæster og dermed er hele hotellet åbent.

Det fortæller direktør John Ankjær til SønderborgNYT.

Når Alsiks Spa åbner netop i dag, fredag, så er det fordi, det er en del af den genåbning, som regeringen har meldt ud.

Der er også åbnet for indendørs faciliteter i forlystelsesparker, aftenskoler samt lege- og badelande.

Samtidig må flere vende fysisk tilbage til uddannelser, ligesom der er anbefalinger til trinvis udfasning af offentligt ansattes hjemmekontorer, hvor 20 procent af medarbejderne må vende tilbage til kontorerne. Det sættes op til 50 procent 14. juni, hvor alle over 50 år ventes at have modtaget mindst et stik mod coronavirus. Fra 1. august er det planen, at alle vil kunne vende tilbage til arbejdspladsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er åbnet for 100 procent fremmøde for de resterende elever på landets ungdoms- og voksenuddannelser og for studerende på videregående uddannelser.

Fra i dag kan man også holde større arrangementer med stående – eller gående – publikum. Det skal dog fortsat være udendørs og der må maksimalt være 2000 deltagere og de skal inddeles i sektioner med maksimalt 200 i hver.

Der er lempelser for kræmmermarkeder og større indendørs arrangementer.

Det er fra også fra i dag, fredag, lovligt at samles 50 personer indenfor og 100 personer udenfor. Forbuddet mod at samles flere gælder ikke i private boliger og tilknyttede haver.

Artiklen fortsætter under annoncen

11. juni hæves forsamlingsloftet efter planen til 100 indendørs og droppes udendørs og 1. august afskaffes det helt – dog ikke for særligt store arrangementer.

Reglerne lempes for Coronapas, så man ikke længere behøver at vise sit coronapas ved indgangen til biblioteket eller til foreningsidræt. Man vil dog stadig skulle have et gyldigt coronapas og der vil være stikprøvekontroller.

Det er kun i forbindelse med idræt i foreningslivet og på biblioteker, at reglerne er lempet. Der skal stadig vises et gyldigt coronapas, når man skal ind i restauranter, barer og fitnesscentre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hidtil har det først været efter andet vaccinestik, at vaccinationen tæller i coronapasset. Det er ændret og 14 dage efter første vaccinationsstik vil vaccinationen give gyldigt coronapas.

Natklubber og diskoteker skal fortsat holde lukket.

Kilde: Justitsministeriet .

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...