Alsingergildets Guderup-tur var en succes

2. juni 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hele 42 dukkede op, da Alsingergildet forleden inviterede til rundtur og fortælling om Egen Kirkestalde, soluret og Galgebakken ved Guderup. Det glæder medlemmerne af det alsiske dialektselskab, at der er så stor interesse for at deltage i gildets arrangementer, skriver Alsingergildet i en pressemeddelelse.

Turen ved Guderup var den anden i en serie, som tager udgangspunkt i de 101 mere eller mindre kendte steder på Als, som er beskrevet i Alsingergildets seneste udgivelse ‘Pejlemærker’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bogen udkom for halvandet år siden, og første oplag blev ret hurtigt udsolgt. Det er således 2. oplag, man nu kan købe i butikkerne. Alsingergildet har i tilknytning til Pejlemærker udgivet et vendespil, hvor man kan matche op til 50 ens billeder af steder, der er fortalt om i Pejlemærker, og som man med fordel kan læse mere om, når man har vendespillet. De første 200 udgaver en vendespillet blev sat til salg i forbindelse med Alsingergildets fejring af sit 75 års jubilæum den 7. november sidste år, men var udsolgt allerede inden jul. Næste oplag er netop blevet klar og er ligeledes til salg hos boghandlerne på Als.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne i turen forleden hørte sognepræst Kitty Hovgaard Jensen fortælle om de 34 historiske kirkestalde, der ligger smukt og velbevarede mellem Egen Kirke og hovedvejen ved Guderup. Staldene er bygget mellem 1793 og 1894 til opstaldning af gårdejernes heste, når de var i kirke.

Jan Prokopek Jensen fortalte om galgebakken tæt på Guderups solur. På bakken blev tyve og andre lovbrydere omkring 1800-tallet lagt på hjul og stejle og måske dømt til hængning. Han fortalte også om soluret, der blev rejst i 1991 og med sine godt 12 meter er Nordeuropas højeste. Uret har en nøjagtigthed på plus/minus to minutter og blev i en konkurrence i 1991 i Italien kåret som Europas sjettebedste solur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den store interesse for Pejlemærke-turene er det Alsingergildets hensigt at invitere til flere ture fremover.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...