Alsisk Parti mener vi selv skal bestemme

13. september 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

 Byrådskandidat Bruno Clausen, Alsisk Parti, skriver:

Nogle var nok ved at få morgenkaffen galt i halsen, da de læste om Als løsrivelse i den lokale avis. Men det er ligeså meget en vision, som det er et billede på, at fordi ting bliver større, bliver de ikke nødvendigvis bedre!

Det drejer sig ligeså meget om, at vi skal udnytte de ressourcer-  både menneskelige og materielle – vi har her i kommunen bedst muligt, og at det er befolkningen her, der skal bestemme hvad der skal ske og ikke af nogen fjernt på Christiansborg eller i Bruxelles.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle vil måske kalde det Morten Korch-idyl eller at arbejde mod udviklingen. Jeg kalder for at ændre retning til gavn for livskvaliteten og selvbestemmelsen for lokalbefolkningen. Små fællesskaber med et fælles værdigrundlag.

Jeg spørger bare – føler folk mere medbestemmelse efter kommunerne er lagt sammen?

Er sygehuskvaliteten blevet bedre?

Hvorfor flytter folk deres børn fra folkeskolen og over i friskoler?

Er servicen fra politiet blevet bedre?

Vi har også hørt andre politikere sige, at vi aldrig skal vente på, at andre kommer og løser vores problemer. Det må selv gøre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg siger bare, at jo mere vi kan producere lokal og være selvforsynende – jo grønnere vil vi være og det vil miljøet takke os for. Derudover vil vi få oprettet mange typer jobs til gavn for dem, der måske ikke er bogligt stærke, men besidder andre egenskaber.

Folk vil sikkert gerne diskutere tal omkring, menjeg bruger min intuition omkring hvad jeg oplever og hører.

Vejen til vækst

Vækst skal komme fra at familielivet bliver gødet, så vi igen ønsker at få børn. Det nytter ikke noget at køre konkurrence med nabokommunen eller stjæle arbejdskraft i Indien. Det efterlader jo bare andre områder med problemer. og vi behøves ikke udstykke flere byggegrunde, når der ikke er efterkommere nok til at bygge på dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi snakker vækst bliver der ofte også nævnt flere motorveje, eller at virksomhederne bør flyttes tæt til motorvejen!

Hvorfor?

Både Danfoss og Linak er gode eksempler på at de fint kan ligge andre steder.

Vi skal have et hospice

Et hospice et naturskønt sted i Sønderborg Kommune ønsker jeg også. F.eks. i Gråsten eller i Nordborg – folk skal ikke køre langt for at få deres kæres hjulpet den sidste tid. Vi må ganske enkelt kunne finde offentlige eller private midler til sådan et projekt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Lufthavn skal udvides kraftigt – Tænk på hvor mange fra Nordtyskland der ville have lettere ved at flyve herfra. Og så kunne så medføre overnatninger på et af vore hoteller før rejsen til Italien, Spanien mm.

Allerede i dag flyver de til Malaga og det skal vi have meget mere af.

Bruno Clausen vil give hjemmeplejen mere tid til de ældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens vi venter på broen

Færgen Fynshav-Bøjden skal naturligvis have timesejlads og overfarten skal være billigere så flere tager færgen.

Det ville være godt med sparet CO2 og være med til at undgå trafikkøer på den fynske motorvej og i Trekantområdet.

Hjemmeplejen skal 30 år tilbage til dengang, hvor der var tid til en snak og en kop kaffe og vi skal have nogle oldekoller, hvor de ældre, der stadig er friske i hovedet, kan komme.

Vi kan ikke være bekendt, at folk, der stadig er friske i hovedet skal sidde sammen med demente på plejehjemmene.