Alskorets 38 damer er glade igen – de har fået ny korleder og nye lokaler

Alskoret. Pressefoto
Alskoret. Pressefoto
25. oktober 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Det var et meget stille forår uden korsang og også med udsigten til at skulle i gang med at finde en ny korleder, når – og hvis – efterårssæsonen kom i gang. Som om det ikke var nok, ville koret også gerne finde et nyt sted at holde korprøver.

Og så i begyndelsen af september faldt alle brikker på plads: Korene måtte gå i gang med at holde korprøver igen, Alskoret fik lov til at flytte ind i Sangcentrets lokaler på kasernen, og en korleder meldte sig, som gerne ville arbejde med Alskoret. Hele tre ting på én gang, så de 38 damer i Alskoret er glade igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye korleder er Andrea Brachwitz-Doll, som i 2013 ‘indvandrede’ fra Stuttgart med sin familie og bosatte sig i Stolbro på Als. Andrea Brachwitz-Doll er uddannet inden for musik, musikterapi og kunst og spiller violin.

Hun har undervist i violinspil og arbejdet som musikterapeut på forskellige skoler og privat i Stuttgart. Da hun flyttede til Danmark, arbejdede hun straks videre med musikken som violinist i en irsk musikgruppe, privatundervisning og nu også kor. Foruden Alskoret er Andrea Brachwitz-Doll korleder for Nordborg Sangforening.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nøjagtig samtidig med at Andrea Brachwitz-Doll begyndte som korleder for Alskoret, flyttede koret sine korprøver til Sangcentrets lokaler.

”Vi har i mange år øvet på Sønderskovskolen, og lige siden Sangcentret flyttede på kasernen, har det været vores ønske at kunne benytte lokalerne her også. Da Sønderborg Kommune åbnede for muligheden, søgte vi straks om at komme i betragtning, og vi kunne som et af de første kor udefra flytte ind på kasernen i september”, fortæller korets formand, Linda Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er meget glade for at være her, det er et rigtig sang-sted, og alt det praktiske fungerer rigtig fint”.

Nu er kor og korleder godt i gang med at lære hinanden at kende, og med ganske få uger til 1. december er det julesange, der står på repertoiret. På grund af Corona-restriktionerne er det dog ikke nemt at finde et sted, som kan og må huse en julekoncert, så korets bestyrelse har antenner og forespørgsler ude for at få et par julekoncerter i kalenderen.

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...