Hvad er stjernestøv, og hvor findes det henne?
Det kan du blive klogere på, når den prisvindende forsker Anja Cetti Andersens holder foredrag om stjernestøv i Sønderborg den 30. november.
Hun har netop fået HC Ørsteds sølvmedalje overrakt af Dronningen for sin forskning i emnet.
Ud over priser for sin forskning, har Anja Cetti Andersen også vundet priser for sin letforståelige måde at formidle forskning om rummet, mørkt stof og astronomi. Anja Cetti Andersen er en lige så stor stjerne indenfor det naturvidenskabelige felt, som en vis anden Anja Andersen var det indenfor håndbold, skriver Hourse of Sciende i en pressemeddelelse.
Arrangørerne tør derfor godt invitere både børn og voksne til et spændende foredrag om emnet stjernestøv.
Foredraget kan høres mellem kl. 15 og 16 på Alssundgymnasiet.
Det er gratis at deltage – alle er velkomne!