Alt er klar til havnefesten i Mommark

Arkivfoto: Torben Sivertsen

Arkivfoto: Torben Sivertsen

24. juli 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På torsdag klokken 18.00 skal fire mennesker op og sidde på hver sin pæl i Mommark Havn – og den af dem, der kan sidde der i 72 timer, vinder hele 20.000 kroner. De fire, der skal dyste om de mange kroner er: Daniel Blomkvist-Lassen fra Sønderborg. Lasse Winski fra Århus. Opvokset på Sydals. Christoffer Bladt fra Aarhus. Opvokset Sydals. Jonas Bjerringgaard Paulsen fra Sønderborg.

Hvis der er flere, som kommer helt i mål, så deler de pengene.

Pælesidningen er en del af havnefesten i Mommark, hvor der gennem dagene vil være et væld af aktiviteter for både børn og voksne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har haft havefest hvert år siden 2013 – dog sprang vi den over sidste år – og i april blev Mommark Havn 100 år, så det vil vi også fejre i den kommende weekend”, siger Carsten Kock fra Mommark Marina.

Torsdag aften spiller Michael Korup Bamse- og Kim Larsen-hits. Fredag er det Riggelsen & Steen, der spiller – og så dukker knallertkørerne fra Æ Als Knejte også op, så de kan synge med på klubsangen. Lørdag er det SoupSteak&ICE Party Band, som spiller udendørs.

Du finder programmet på Facebooksiden: Mommark Marina.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...