Amalie Dollerup optræder ved årets Tattoo-show i Sønderborg

Musikalsk magi venter ved årets Tattoo-show. Foto: ZOOM FILM

Musikalsk magi venter ved årets Tattoo-show. Foto: ZOOM FILM

5. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Knap nok er tæppet gået ned for årets Sønderborg Sommer Revy Show, hvor Amalie Dollerup er blandt de optrædende på revyscenen, før sønderborgenserne igen kan opleve hendes smukke stemme – og store talent. Ringriderfesten i Sønderborg byder i år på en ekstra overraskelse til publikum ved det store internationale Tattoo-show.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæsterne kan glæde sig til at opleve Amalie Dollerup live på Tattoo-scenen, og som noget helt særligt medvirker hun ikke blot som solist, men også i en rørende og stemningsfuld duet med den anmelderroste tenor Christoffer Brodersen. Det bliver uden tvivl en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige, hvor stemning, nærvær og talent går op i en højere enhed.

Ringriderfesten har i år lagt særlig vægt på det musikalske indhold ved Tattoo-showet, og Amalies optræden bliver uden tvivl et af aftenens helt store højdepunkter, skriver Ringriderfesten i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det Internationale Tattoo Show 2025 bliver en oplevelse fyldt med musikalsk kraft, visuel skønhed og fællesskab i verdensklasse – og i år altså med Amalie Dollerup i duet med Christoffer Brodersen.

Det hele sker søndag den 13. juli 2025 fra klokken 20:00 – 22:30 i Sydjysk Sparekasse Skansen i Sønderborg og billetter kan købes på Billetsalg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...