Ambulance Syd får eget logo i denne uge

22. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Ambulance Syd overtog midt i august opgaven med at køre ambulancerne i Sønderjylland, Sydvestjylland og på Fyn, efter at ambulanceselskabet BIOS blev erklæret konkurs. Regionsrådet besluttede på regionsrådsmødet den 22. august, at det nye regionale ambulanceselskab skal hedde Ambulance Syd, og nu er ambulanceselskabet klar med en ny visuel identitet.

Fremover vil selskabets ambulancer, stationer og reddernes tøj blive præget af det enkelte logo, der består af navnet ”Ambulance Syd” skrevet i grøn og grå tone samt Region Syddanmarks såkaldte ”elastik”, der i en blød linje tegner geografien i regionen, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første omgang tager ambulanceselskabet logoet i brug på reddernes uniformer. Et uniformsfirma er i gang med at lave et dæk-tryk på reddernes eksisterende uniformer. Desuden laves der nye t-shirts med logoet til redderne.

Ambulance Syd forventer, at uniformerne med nyt logo samt nye t-shirts kan tages i brug i løbet af denne uge.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...