Ambulancefirmaet Response solgt til Falck

9. april 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Ambulanceselskabet Responces ejer og grundlægger, Michael Kjær Sørensen, har besluttet sig for at sælge sit selskab til Falck.politi8

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener, at Responces overlevelse på langt sigt bedst sikres ved, at Falck fører selskabet videre”, siger Michael Kjær Sørensen, der er ejer og grundlægger af Responce, til TV SYD.

“Vi tager Falcks køb af Responce til efterretning og er sikre på, at Responce også med Falck som ejer vil leve op til vores aftaler”, siger Thyge Nielsen, der er formand for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, der har ansvaret for aftalerne med redningsselskaberne om ambulancekørslen. Fra 1. september er det Responce og Bios, der afløser Falck i hele Region Syddanmark – men nu er Falck tilbage som ejer af Responce.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kom onsdag en meddelelse om, at Falck køber Responce.

“Sammen med ledelsen i Responce vil vi naturligvis til punkt og prikke leve op til de kontrakter, som Responce har indgået med to regioner. Derudover ser vi frem til at videreudvikle koncepterne fra Responce”, siger redningsdirektør i Falck Lars Vester i en pressemeddelelse om købet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...