Amerikaner udstiller i KunstPunkt

29. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Kunstmaler Deborah Damgaard-Hansen udstiller sine pastelmalerier i Kunstpunkt galleri fra  næste fredag til den 13. august og der er fernisering på lørdag.

Deborah Damgaard-Hansen er for nylig flyttet til området med sin mand, som oprindelig er fra Sønderborg.

De har boet i Thy i de seneste 18 år nordpå og før det 14 år i USA, hvor Deborah Damgaard-Hansen kommer fra.

Hun har udviklet sin nostalgisk-realistisk malestil igennem de mange år i Thy, og malet mange motiver der fra.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da hun maler altid direkte fra motivet, ude i naturen, har det nogle gange været en barsk oplevelse. Men det blev til mange udstillinger i Thy. Nu glæder hun sig til at male i det skønne og mere blide sønderjyske landskab. Hun synes, at Danmark er et super-godt sted at male landskaber, fordi der er stor variation i landskabets karakter og vandet omkring giver en fin lysvirkning, skriver KunstPunkt.

På ferniserningdagen viser hun frem lidt af maleteknikken, da pastelmaleri er ikke meget udbredt i Danmark, og heller ikke længere at male landskabet ude på stedet. Det var mere udbredt før i tiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

På væggene i KunstPunkt hænger motiver fra lokalområdet omkring Augustenborg, fra Thy, og fra malerens hjemegn i Midtvesten i USA. I september 2019 var hun med på et stort malestævne i Minnesota med 100 andre udendørsmalere. Det er blevet populært igen i USA for kunstmalere at male udendørs, og Deborah Damgaard-Hansen har hentet inspiration fra sin deltagelse i workshops derovre.

Der hænger også en del stillebens billeder, fordi vintermånederne ikke frister særligt til at male udenfor. Men de er også dansk-inspirerede, små historier med gamle nostalgiske genstande som motiver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foto: Deborah Damgaard-Hansen.

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...