Anbefaler et nej til boliger i stueetagen i bygning ved Torvet i Gråsten

6. december 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Når politikerne tirsdag eftermiddag samles til møde i Teknik-, By- og Bolig-udvalget skal de blandt andet bestemme sig for, om de vil give et forbud imod, at stueetagen på Slotsgade 1 i Gråsten bliver ændret fra butik til boliger.

Der er søgt om tilladelse til, at der laves lejligheder i hele bygningen.

Ved at ændre stueetagen i Slotsgade 1 til boliger vurderer forvaltningen, at det vil påvirke og ændre karakteren af den centrale del af bymidten. Boliger i stueetagen vil opleves private og lukkede og ikke være facader, som er åbne og henvender sig til bymidte, Torvet og de funktioner, der er i Gråsten Bymidte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen vurderer derfor, at et skifte til boliger i stueetagen vil udvande Gråsten bymidte som bymidte med byliv og som attraktion for både lokale og besøgende og opfordrer derfor udvalgsmedlemmerne til at beslutte sig for et paragraf 14-forbud.

Et §14 forbud betyder, at der inden for et år skal være offentliggjort et forslag til lokalplan og derfor vil den lokalplan skulle prioriteres – og det kan forsinke andre lokalplaner.

Forvaltningen oplyser også, at der sagtens kan laves boliger på første og anden etage.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...