Anders Brandt ønsker socialdemokraterne tillykke med valget

22. november 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Anders K. Brandt, Enhedslisten, skriver:

Tillykke med valget til Socialdemokratiet.

Det er over forventningen og meget fortjent.

Socialdemokratiet har formået at samle en bred vifte af partier og fastholdt et samarbejde, som har givet fine resultater for Sønderborg Kommune. Både i byen og på landet.

Sønderborg kommune har vist en udvikling i denne periode, som ses langt ud over kommunegrænsen.

Synlighed er forudsætningen for fastholdelse og tilflytning af både arbejdskraft og virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

På børneområdet kan vi fremhæve den store ”Helhedsplan” og eks. fordobling af mennesker på revalidering.

Det har været godt for Sønderborg, at Enhedslisten har været med i byrådets arbejde i denne periode.

Vi har tilført markante politiske initiativer som landsbybusser, fødevarestrategi, styrket landsbylaugene og landdistriktssekretariatet.

Vi har lagt stemmer til mange gode beslutninger og har ikke indgået i kompromisser, som ligger langt fra partiet.

Valgresultatet viser, at det ikke er blevet set tydeligt nok. Den megen fokus på valget af borgmester har skygget for mere indsigt i politik i valgkampen. Vi har i valgperioden ikke været aktive nok til markere vores resultater.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores frygt – for at en landdistriktspolitik, der ses ud i landet ikke tæller stemmer lokalt – har vist sig at være begrundet, når det er Enhedslisten, der lægger navn til. Der skal et langt sejt træk til, før folk på landet stemmer på Enhedslisten.

Her er en enkelt periode ikke nok.

Alternativet, SF, Alsisk Parti og Enhedslisten var i valgforbund med Socialdemokraterne, som har fået fordelen af valgforbundet og dermed deres sidste mandat.

Strategien i valgforbundet var at sikre flertallet på vores side frem for egen vinding.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi kunne forudse mange situationer, hvor et enkelt mandat kunne afgøre, hvilken side der kunne danne flertal.

Enhedslisten på landsplan har set, at vi har gjort noget særligt i Sønderborg, men ikke i tilstrækkelig grad været synlig på den udfoldelse af Enhedslistens demokrativisioner, som vi har gjort i  Sønderborg.

I den sidste del af perioden har vi haft en lille stabil gruppe af aktive, meget trofaste og meget samarbejdsvillige medlemmer. De har arbejdet og støttet meget fint op om arbejdet med afdelingen og byrådsarbejdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har altid været tilslutning til linjen i afdelingen.

Rigtig mange tak for det.

Der er dog en nedre grænse for, hvor lille en afdeling kan være, for eksempelvis at lave en valgkamp og være støtte til et byrådsmedlem.

Ansættelse af regionale sekretærer i partiet, har ikke haft væsentlig betydning for os.

Vi håber, at vore resultater i denne byrådsperiode, kan videreføres og vil gerne bidrage til, at det kan ske.

Vi håber, vi kan støtte op i de sammenhænge, vi kan indgå i uden at være byrådsmedlem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er flere muligheder.

De kommende dage vil vise, hvor vi kan være med.

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...