Anmeldelse: Bogcafeen med Jussi Adler-Olsen var en stor oplevelse – den havde det hele

11. november 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Finn Nicolaisen, Sønderborg, anmelder Brecklings Bogcafé med Jussi Adler-Olsen:

Først lidt teori: Da jeg for år tilbage læste afsætningsøkonomi, var jeg inde over specialet ‘Oplevelsesøkonomi’. Dengang var det helt store ‘dyr’ indenfor det speciale ingen ringere end Simon Spies.

For at få succes i den branche er der flere elementer, der skal være på plads: Indhold, personer, ‘kendished’/forventning, lokation og meget mere.

Allan Breckling havde det hele på plads tirsdag aften.

Artiklen fortsætter under annoncen

Brecklings Bogcafe: Fejring af Bogcafeens 10 års jubilæum, præsentation af Jussi Adler-Olsens nyudgivne bog i Riddersalen på Sønderborg Slot, fantastisk ramme, velkomstvin, forventningsfuld atmosfære!

Mestrene i oplevelses-disciplinen kan ovenikøbet gøre uventede ting, eller forarge publikum og slippe godt fra det – med succes.

Allan Breckling han: Stillede på forhånd et par dåser med forloren skildpadde ud på gulvet – hvorfor?

Kom ind med en rejsekuffert – hvorfor?

Derudover fik Breckling en af gæsterne til at tage hans venstre sko af og den gemte en sok med hul til storetåen!

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle tre stunts var velgennemtænkt og blev modtaget – af såvel publikum som Jussi Adler-Olsen – med kæmpe applaus!

250 havde løst billet til det, der blev en virkelig stor oplevelse, der blev dækket live af TV2News og af SønderborgNYT.

Godt gået!

Jeg skal lige indrømme, at jeg ikke har læst noget af Jussi Adler-Olsen eller kriminallitteratur i øvrigt. Jeg har ikke tidligere deltaget i en Brecklings Bogcafé. På trods af det lærte jeg en del om litteratur, og i øvrigt morede jeg mig kongeligt – det gør man jo på et kongeslot.

28. april 2024 Kultur, Sønderborg

Igen en helt fantastisk velspillet folkBALTICA-koncert

28. april 2024 Kultur

Lørdag aften blev der spillet masser af folkmusik ved folkBALTICAs udsolgte åbningskoncert i Alsion og flere af tilskuerne nævnte, at de unge musikere på scenen gjorde det helt fantastisk – ikke mindst de unge kvinder, som trådte frem og sang. Albin Paulus, Årets huskunstner, fik også vist, hvor godt han mestrede sine usædvanlige instrumenter. Inden […]

Læs mere...