Annoncører sikrer masser af lokale nyheder fra SønderborgNYT – også i 2019

28. december 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Hvert år i december måned mødes SønderborgNYT med de annoncører, som ønsker at lave en annonceringsaftale for det kommende år og igen i år har der været en stor interesse for at benytte SønderborgNYT i virksomhedernes lokale markedsføring:

”Vi tilbyder gratis nyheder, men gratis er det bestemt ikke at levere, så vi er helt afhængige af vores trofaste, lokale annoncører som hvert år sikrer SønderborgNYT et økonomisk fundament for det kommende år og det er vi rigtig glade for endnu engang er lykkedes”, fortæller Michael Kjær fra SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af de nye annoncører, som har fået en stor annonceaftale for 2019 er Brugsforeningen for Als og Sundeved, der med 13 lokale butikker og tankstationer rundt omkring i Sønderborg Kommune, passer rigtig godt til SønderborgNYTs læsere:

“Vi ser SønderborgNYT som det rigtige sted at annoncere, fordi historierne er om og for sønderborgenserne og dermed også for vores kunder og netop fordi vi er lokale og tilstede over hele Sønderborg kommune passer det rigtig godt sammen med SønderborgNYT og det daglige nyhedsflow”, siger Karsten Hansen fra Brugsforeningen for Als og Sundeved, der netop har skrevet under på en årsaftale med SønderborgNYT efter en veloverstået testkampagne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mange af SønderborgNYTs årsaftalekunder har været med fra starten og støttet op omkring SønderborgNYT, blandt andre Broager Sparekasse, Sønderborg Kommune Kultur og Event, Alsie Express, Sønderborghus, Universe, EASV, Fri BikeShop, ProjectZero og DET GAMLE RÅDHUS.

Udover at kunne byde velkommen til Brugsforeningen for Als og Sundeved har de nye ejere af den gamle kaserne Castra ApS også tegnet en annonceringsaftale med SønderborgNYT for 2019. Aftalen skal bakke op om åbningen af hotel, morgenmadsrestaurant, konferencefaciliteter, kontorhotel og techpark i den gamle kasserne. Også Hotel Sønderborg Strand, det tidligere Comwell i Sønderborg, har en aftale med SønderborgNYT i 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Med årets annonceaftaler i hus kan vi endnu engang tage hul på et nyt nyhedsår, hvor vi fortsat vil tilbyde sønderborgenserne gratis lokale nyheder. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har vores trofaste annoncører – uden dem kunne det ikke lade sig gøre”, siger Michael Kjær.

Hver måned følger flere end 50.000 sønderborgensere med på SønderborgNYT og hver dag er SønderborgNYT i kontakt med omkring 15.000 sønderborgensere via mobil, desktop eller tablet.