Ansatte på SDU må ikke længere bruge TikTok på deres arbejdsenheder

14. april 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Syddansk Universitet har – som de øvrige danske universiteter – besluttet at forbyde brugen af TikTok på ansattes arbejdsenheder.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

SDU følger Center for Cybersikkerheds anbefaling om, at ansatte i staten ikke bør have TikTok installeret på tjenstlige mobiltelefoner, tablets og andre mobile enheder.

”Samtidig har rektoratet besluttet, at fakulteter og Fællesadministrationen ikke længere må bruge TikTok til markedsføring, hvorfor SDU også stopper med at være til stede på TikTok”, siger universitetsdirektør Thomas Buchvald.

Artiklen fortsætter under annoncen

Medarbejderne skal senest den 21. april have slettet appen.

Ansatte i kommunen har slettet TikTok

Sønderborg Kommune bad i marts medarbejderene om at slette deres profiler på TikTok og fjerne appen fra deres udstyr. Forbuddet gælder også privat brug af TikTok på arbejdsgiverbetalt udstyr.

”Vi vil ganske enkelt ikke have, at medarbejderne bruger TikTok og det er der nu heller ikke mange, der gør, fordi den ikke er nødvendig i arbejdet eller kommunikationen med borgerne”, sagde direktør for Økonomi og Arbejdsmarked Lisbeth Hansen til SønderborgNYT i forbindelse med, at forbuddet blev givet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 ”Vi har naturligvis lyttet til Center for Cybersikkerhed, der fraråder TikTok på arbejdsmobiler og computere på grund af en sikkerhedsrisiko og bekymring for spionage. Det har fået både Folketinget, Statsministeriet, regionerne og en lang række kommuner til at forbyde TikTok, og den linje følger vi nu også”, sagde Lisbeth Hansen.
1. maj 2024 Politik, Sønderborg

Borgmesteren holdt en 1. maj-tale om velfærd og krig

1. maj 2024 Politik

Gennem årene er der sat spørgmålstegn ved, om der er brug for en kampdag eller en kamp. Har vi ikke opnået stor velstand og fået et godt velfærdssamfund? Er der noget at kæmpe for som socialdemokrat eller som fagforening? Sådan indledte borgmester Erik Lauritzen sin 1. maj-tale fra talerstolen ved FH Sønderjyllands 1. maj-arrangement i […]

Læs mere...