Ansvaret for ødelæggelserne på Strandpromenaden skal placeres

9. februar 2021 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Forlden stod bølgerne ind over Strandpromenaden og det ødelagde endnu en gang flisebelægningen.

“Jeg har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen vurdere, hvem der har ansvaret denne gang. Sidste gang fortalte Cowi, at ødelæggelserne skyldtes helt ekstraordinære omstændigheder, som ingen kunne forudse – og nu sker det så igen”, siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

“Skyldes ødelæggelserne denne gang en gentagelse af helt ekstraordinære omstændigheder eller skyldes de noget andet. Det må fortaltningen finde frem til”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den første gang

I 2018 var den også gal med belægningen på Strandpromenaden efter kraftig blæst.

På et økonomiudvalgsmøde i marts 2018 fik politikerne en snak om ødelæggelserne og kommunen sagtens kunne sætte folk på og rette Strandpromenaden op rimeligt hurtigt.

“Men det gør vi altså ikke, fordi det først skal afgøres, hvem der har ansvaret”, sagde borgmesteren.

I juli 2018 blev der lavet en aftale mellem Sønderborg Kommune og rådgiveren Cowi, der betød, at Cowi betalte regningen for at få belægningen lagt på plads.