Antallet af unge på offentlig ydelse er steget med 100

9. maj 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På arbejdsmarkedsområdet er antallet af unge ydelsesmodtagere fra 18-29 år markant påvirket af corona-krisen.

Den ellers gode udvikling frem til og med februar, hvor antallet af unge på offentlig ydelse var faldet til 1.286, er nu tilbage på samme niveau som marts måned sidste år, hvor antallet af unge var 1.389.

Det er Social- og Seniorudvalget netop blevet orienteret om.

Den seneste måneds udvikling har desværre tilført cirka 100 nye unge, som målgruppen ellers var nedbragt med i det forgangne år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Byrådet i Sønderborg Kommune besluttede i december 2018 to lokale mål for ungeindsatsen, som der følges op på, skriver forvaltningen.

Mål for ungeindsatsen

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse.

Første mål: I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse
Baseline: 74 pct. ved reformstart i august 2019
Status: 73 pct. i marts 2020

Andet mål: I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret

Artiklen fortsætter under annoncen

Baseline: 7,10 pct. ved reformstart i august 2019
Status: 8,67 pct. i marts 2020.

Ovenstående måling baserer sig på kommunens egne tal.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!