Augustenborg Garden slår dørene op til en ny sæson fyldt med smag og oplevelser

Augustenborg Garden klar med ny sæson. Pressefoto

Augustenborg Garden klar med ny sæson. Pressefoto

4. februar 2026 Augustenborg Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Augustenborg Garden slår dørene op til endnu en sæson med en oase af ro, historie og gastronomi, når de åbner for sæson 2026. Det sker fredag den 6. februar.

Ved sæsonåbningen står bistroen klar med et nyt frokost- og aftenmenukort, der forener lokale råvarer, sæsonens bedste smage og den velkendte gastronomi. Gæsterne kan se frem til god kaffe, lækre kager og en varm, rolig atmosfære.

Augustenborg Garden vil i løbet af sæsonen gentage nogle af de eftertragtede oplevelser, som har været en stor succes de senere år – blandt andet kommer den sociale og uformelle spiseoplevelse ’Dinner at Garden’ tilbage, hvor der serveres en ni-retters menu som sharing food.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til sommer inviterer Augustenborg Garden til ’Grill & Rosé’ på terrassen, hvor der på udvalgte aftener bydes på duften af grill, kølig rosé og livemusik i parken. Det populære koncept ’En oplevelse – to retter’ vender også tilbage med en middag til en god pris, og til september afholdes ’Vildt Aften’, hvor der laves mad på grill og bål.

Bistroen holder til i de tidligere hospitalsbygninger i Augustenborg, omgivet af park og med udsigt til fjorden. De byder på en afslappet atmosfære med god mad og nærvær, når de arbejder med lokale råvarer og et internationalt præg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sæsonen ved Augustenborg Garden starter fredag den 6. februar 2026. Senere, når foråret kommer, åbner de på terrassen, hvor der bydes på frokost, kaffe og is.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...