Både DF og Slesvigsk Parti vil have parkeringshuse og -kældre i Sønderborg midtby

23. juli 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

En kommende ombygning af Reimerskolen og dens omgivelser skal give omkring 125 bynære og tiltrængte p-pladser. Det skal her og nu afhjælpe presset på de tidsubegrænsede parkeringspladser – særligt i midtbyens nordlige del. Der laves også nye p-pladser ved Rådhuset og Ringriderpladsen. Sammenlignet med parkeringshuse eller parkeringskældre er anlægs- og driftsudgifter her relativt lave: Men terrænparkeringen optager plads, som ikke kan bruges til andre formål.

“Jeg har i længere tid talt for, at vi får et parkeringshus eller en parkeringskælder i Sønderborg midtby, hvor man kan langtidsparkere”, siger Stefan Lydal fra Dansk Folkeparti til SønderborgNYT. Og han glæder sig over, at Slesvigsk Parti nu også melder ud, at de gerne ser, der kommer P-huse og -kældre i midtbyen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En parkeringsløsning under terræn vil uden tvivl koste mere, men frigiver omvendt plads til andre formål. Samtidig kommer bilisterne direkte ind i centrum af byen og bidrager med omsætning til butikker og cafeer”, siger Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti. Han agter at tage forslaget med til de ventende budgetforhandlinger, hvor han også vil slå på, at med P-huse og -kældre, så vil de parkerede biler ikke blive en del af gadebilledet.

“Der er en P-kælder under Borgen og et P-hus ved havnen, men de er tidsbegrænsede. Vi skal bruge pladser til langtidsparkering og én model kan være, at bilister kan leje en plads. Jeg ser gerne at P-huse og -kældre bygges i et offentligt/privat samarbejde og private virksomheder vil jo gerne tjene penge”, siger Stefan Lydal, som er næstformand i Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konkret kunne følgende arealer frigives: Værkstedsbygninger ved busstation, Rønhavepladsen, Rebslagergade, Martin Nyrops Plads. Georg Hansensvej, Løkken, Asylvej og Kirkeallé.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...