Både lokale og turister julehandler i Sønderborgs butikker

15. december 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I denne tid er der mange danske turister i Sønderborg og det mærkes i butikkerne. Ligesom de lokale, så handler de også i byens forretninger.

“De tilbagemeldinger, som jeg får, de handler om, at det går fint med julehandlen”, siger citychef Axel Nielsen.

Også i Borgen bliver der handlet lystigt.

“Der bliver købt rigtigt mange julegaver og det er især ting til boligen, som bliver lagt under juletræet”, siger butikschef Britt Asmussen fra Bahne.

“I år sælger vi ikke så meget af vores tøj og det hænger jo sammen med, at der ikke rigtigt er nogle julefrokoster”, siger butikschefen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgens centerleder, Flemming Enghave, har tal på, hvor mange mennesker, der dagligt kommer ind i Borgen.

“Sammenlignet med sidste år, så kommer der lidt færre ind og det skyldes anbefalingerne om, at så få som muligt fra hver famlie skal tage med på indkøb”, siger Flemming Enghave til SønderborgNYT.

“Og set over en bred kam, så er alle butikker tilfredse med julesalget”, siger han.

 

 

 

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...