Bamse/Mogensenband skal på scenen i Gartnerslugten

Bamse/Mogensenband. Pressefoto

Bamse/Mogensenband. Pressefoto

26. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 2. juli går Bamse/Mogensenband på scenen i Gartnerslugten i Rinkenæs klokken 19:30, hvor den anden af seks runder med Parkunderholdning finder sted. Bandet spiller sange af de to store, Bamse og John Mogensen.

Koncerterne spilles på friluftsscenen, hvor der er rejst et telt så orkesteret kan stå i nogenlunde tørvejr. Siddepladserne er i det fri, så i tilfælde af regnvejr kan det anbefales at tage regntøj eller en paraply med – og det er den 28. sæson, der er i gang.

Den 9. juli spiller Gør det noget, den 16. juli kommer Cottonfields og den 23. juli er det Genlyd, som står på scenen. Det er Hitfabrikken, som runder sæsonen af og det gør de den 30. juli.

Artiklen fortsætter under annoncen

Takket være 20 plakatsponsorer og det faktum at orkestrene optræder næsten gratis – hver musiker får blot en grillpølse og en øl for sin medvirken – så er det muligt at arrangere koncerterne uden at der skal betales entré, skriver arrangørerne.

Der er dog en frivillig indsamling til dækning af blandt andet omkostninger til Koda i forbindelse med arrangementerne. Der er mulighed for at købe grillpølser, sodavand og øl, så der ikke er grund til at forlade en god og hyggelig koncertaften før den sidste tone er forsvundet op i sommeraftenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle koncerterne begynder kl. 19.30 og plejer at slutte omkring kl. 21.30.

Der holdes en pause på ca. 15 minutter omkring kl. 20.15. Her har musikere og tilskuere mulighed for at slappe af og tale sammen over en forfriskning. Da vi af erfaring ved at der kommer mange til vore koncerter kan vi anbefale at komme i god tid.

Parkkoncerterne arrangeres af: Rinkenæs Frivillige Brandværn og Rinkenæs Ungdoms og Idrætsforening.

5. juni 2026 112, Sønderborg

Ung mand kastede sten gennem glasdør

5. juni 2026 112

Politiet fik natten til fredag klokken 03:25 en anmeldelse om hærværk på Old Danish Pub på Rådhustorvet i Sønderborg. Ifølge politiet blev der kastet en sten gennem en glasdør på stedet, og en 19-årig mand er sigtet. “Der er ikke oplyst yderligere om, hvad der gik forud for hærværket”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- […]

Læs mere...