Bandet Bound by Law kommer med nye rocknumre

Bouns by Law. Pressefoto

Bouns by Law. Pressefoto

25. september 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag kl. 20.00 får Sønderborghus besøg af Bound by Law og det er ikke første gang, at det populære band lægger vejen forbi Sønderborg. Sidst, bandet besøgte Sønderborghus, gav Bound by Law et brag af en koncert, og bandet lover, at denne koncert bliver mindst lige så god.

”Vi er i gang med at lægge sidste hånd på et nyt album, så vi har en masse nyt materiale med, som vi glæder os til at præsentere for publikum”, siger forsanger Mads Wilhjelm i en pressemeddelelse.

På den nye plade har bandet anlagt en mere rocket stil end tidligere, hvilket betyder, at bandets western-univers har fået tilført en ny slags energi.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Rockmusik gør sig jo godt live, fordi det vil udover scenekanten og sætter tryk på fadølshanerne. Vi giver det så vores eget twist ved at inkorporere akustisk guitar, banjo og mundharmonika”, siger Mads Wilhjelm.

Den nye plade udkommer først den 6. december, men bandet fortæller, at der vil være adskillige smagsprøver for publikum ved koncerten.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...