Bankmand René Hvass Jakobsen kom tilbage til Sønderborgområdet

René Hvass Jakobsen. Pressefoto
René Hvass Jakobsen. Pressefoto
5. august 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nu vender René Hvass Jakobsen tilbage til rødderne i Sønderborg efter en afstikker til den nordlige del af det sønderjyske område i en periode. Han skal være senior erhvervskunderådgiver i Kreditbanken.

”Savnet blev simpelthen for stort”, fortæller René Hvass Jakobsen i en pressemeddelelse.

”Når man, som jeg, har haft størstedelen af sin erhvervs-aktive karriere i Sønderborg-området, så er det svært at undvære. Jeg er derfor glad for nu at være vendt hjem. Det er her mit netværk er. Det er her jeg har min bopæl”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Da min familie og jeg for mere end 20 år siden bosatte os i Sønderjylland, var den første destination Gråsten. Årsagen var, at jeg havde den fornøjelse at være med til at åbne et nyt pengeinstitut i Sønderborg, og lige siden har jeg altid følt, at Sønderborg er fantastisk”.

Det at møde kunderne ansigt til ansigt og hjælpe dem med at skabe gode løsninger omkring deres økonomi bliver han aldrig træt af.

”Det er en stor tilfredsstillelse at være med til at realisere kundernes drømme. Når jeg eksempelvis medvirker til at en ny virksomhed ser dagens lys eller muliggør en udvidelse af virksomhedens eksisterende rammer, så er det måske en drøm, kunderne har haft over en årrække. Når så det falder på plads, så oplever jeg at få en stor andel i kundernes glæde, og det er i den grad med til at give mit job mening”, siger han videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg nyder også at møde kunderne, der hvor de er. I mit virke som erhvervsrådgiver kører jeg ofte ud til kunderne. Det er nemmere at vurdere deres aktiver ved selvsyn fremfor bag et skrivebord. Samtidig oplever jeg at knytte tættere bånd til kunderne, og det er jo i virkeligheden det vigtigste i ethvert samarbejde”, fortsætter René Hvass Jakobsen.

Det er en erfaren herre, der nu har taget plads bag skrivebordet i Kreditbanken i Perlegade.

Karrieren som erhvervskunderådgiver i det sønderjyske begyndte i 2002 først hos Sparbank Vest og senere i Broager Sparekasse. Her var han blandt andet med til at starte sparekassens afdeling op i Gråsten, inden turen gik til Sønderborg.

5. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Vi hjælper voldsramte kvinder og børn når de er ude af krisecentret

5. maj 2024 Frivillige

Sønderborg Kvinde- og Krisecenter har en gruppe frivillige, som danner værn om voldsramte kvinder og deres børn, når de er ude af volden og er flyttet fra et krisecenter. “Jeg er uddannet pædagog og stoppede med at arbejde, så jeg kontaktede Sønderborg Kvinde- og Krisecenter og kom efter en tid i ‘huset’ med i efterværnsgruppen, […]

Læs mere...