BaroqueAros fejrer 10 års jubilæum med barokkoncert i Gråsten Slotskirke

16. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Normalt plejer man at skulle rejse rigtig langt for at høre musikere, der spiller musik fra barokken, så den lyder præcis som Bach og Vivaldi forestillede sig det.

Men med BaroqueAros’ besøg i Gråsten Slotskirke den 1. august klokken 19.30 kan man få et unikt indblik i, hvordan musikken egentlig lød, da den blev skrevet.

Mindre pænt – og meget sjovere

BaroqueAros spiller nemlig på instrumenter, som enten stammer fra perioden eller er nøjagtige kopier – og så har de sat sig grundigt ind i, hvordan man egentlig spillede dengang.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Faktisk er vi lidt en samling nørder”, siger Christine Larsen fra BaroqueAros.

”Vi kunne jo lige så godt spille musikken på nyere instrumenter – og måske ville det ligefrem være nemmere. Men vi kan simpelthen ikke lade være med at spekulere over, hvordan Bach egentlig forestillede sig musikken; han havde jo ingen moderne sølvfløjter eller violiner med stålstrenge i sit orkester. Så musikken lød ganske enkelt meget anderledes, end når man hører et nutidigt orkester spille den i dag”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er imidlertid ikke kun historisk interesse, der driver musikerne.

Faktisk tværtimod:

”Musikken bliver meget mere rå og upoleret, når man spiller den på de instrumenter, som den blev skrevet til. Barokmusik er slet ikke så pæn, som man tror, og det bliver simpelthen meget sjovere på den måde – både at spille og at lytte til.”

Den største musik af den største komponist

For elskere af barokmusik er Bach bare en af de helt store – og Bachs Brandenburg-koncerter er nogle af hans allerstørste værker. Derfor har BaroqueAros sat Brandenburg-koncerter på programmet i hele deres 10-års jubilæumsår.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Brandenburg-koncerterne kan bare noget helt specielt,” fortæller Christine Larsen. ”De er noget af den eneste underholdningsmusik, som Bach skrev. Oven i købet blev koncerterne rent faktisk skrevet som en jobansøgning, så Bach har virkelig forsøgt at vise, hvad han kan i koncerterne.”

Fra Wigmore Hall til Vestervig

Til at spille den krævende musik har BaroqueAros engageret tre solister, der også har barokmusikken som speciale: Den irske stjernemusiker Peter Whelan på cembalo, Majbritt Young Christensen på blokfløjte og amerikanske Justin Bland, som spiller på den hundesvære baroktrompet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er fantastisk at få lov til at spille med så gode musikere. Men det er en af de andre gode ting ved at spille barokmusik på den originale måde: Man mødes over landegrænser, og pludselig har man en stjerne stående i Gråsten Slotskirke, som måske har spillet sin seneste koncert i Wigmore Hall i London. Det er en af de mest anerkendte sale i verden, så det er virkelig et scoop at spille sammen med både Peter Whelan og de to andre solister”.

Programmet til koncerten er Bachs Brandenburg-koncert nr. 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den er blandt andet skrevet for baroktrompet og blokfløjte, som bliver spillet af Justin Bland og Majbritt Young Christensen.

Desuden spiller BaroqueAros musik fra Telemanns Tafelmusik og musik af Händel og Vivaldi – blandt andet Vivaldis koncert for den hidsige og humørfyldte lillebitte sopraninoblokfløjte.

Det er med andre ord en buket af periodens bedste værker og komponister, som BaroqueAros har med til Gråsten Slotskirke.

 

 

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...