BC Syd får støtte fra Nordea-fonden til et bæredygtigt bygget værksted i Mommark

BC Syd Mommark. Pressefoto
BC Syd Mommark. Pressefoto
14. december 2023 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Business College Syd har modtaget 2.384.288 kroner i støtte fra Nordea-fonden så de kan lave et bæredygtigt bygget værksted i Mommark til uddannelse i grønne teknologier, som skal bidrage til at styrke den næste generation af dygtige faglærte i hele Danmark.

”Vi glæder os til at kunne tage vores elever i Mommark mere ud af de almindelige klasselokaler og ind i et værksted, hvor de på en anderledes og mere praktisk måde kan lære om de produkter, som de skal vejlede i og sælge ude i virksomhederne. Selve værksteds-bygningen kommer også til at være en showcase i bæredygtigt byggeri, som kan indgå i undervisningen. Det har længe været en drøm, som nu med støtte fra Nordea-fonden kan blive til virkelighed”, siger BC Syd-direktør Bente Esbensen Jensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med værkstedet håber Business College Syd at engagere de mange elever, som virksomheder og brancher fra hele Danmark sender til detail-, handels- og kontoruddannelserne i Mommark, i den grønne omstilling og dermed også bidrage til at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

”De merkantile uddannelser spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, for det er ude i grossistvirksomheder, detailhandlen, autohuse, trælast og byggemarkeder osv. at fremtidens grønne løsninger bliver præsenteret og solgt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nordea-puljen er lavet for at give skolerne mulighed for at forbedre deres faciliteter og opkvalificere underviserne og dermed gøre det mere attraktivt for unge at tage en erhvervsuddannelse. Nordea-fondens støtte går bl.a. til, at uddannelsesinstitutionerne kan investere i mere moderne værktøj, nye teknologier og grøn omstilling.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...