BDN klar med logo for 100-års fødselsdagen i 2020

Arkivfoto

Arkivfoto

26. april 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN, præsenterede på sit hovedbestyrelsesmøde mandag aften et logo for det tyske mindretals 100-års fødselsdag i 2020.

“Selvfølgeligt var afstemningsresultatet i 1920 set med mindretallets øjne og på daværende tidspunkt ikke noget at juble over. Men alene den kendsgerning, at det tyske mindretal efter 100 år stadig lever i bedste velgående, er værd at fejre”, siger BDN-formand Hinrich Jürgensen og tilføjer, at den positive udvikling fra fjendskab til venskab i grænselandet ligeledes er værd at markere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Logoet er skabt af grafiker Peter Kleinschmidt.

Hinrich Jürgensen mener, at de traditionelle blå-gule farver og mindretallets våben med løverne og broen skaber sammenhæng i det nye logo, skriver BDN i en pressemeddelelse.

Det er hensigten, at logoet skal anvendes i årene op til jubilæet i forbindelse med aktiviteter, der relaterer til jubilæet.

BDN har til forberedelse af jubilæumsaktiviteterne etableret en styregruppe, der udover BDN’s formand tæller repræsentanter for mindretallets organisationer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...