Beboere fra Blans har gjort stranden ved Ballebro i stand

9. juni 2019 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

En række beboere i Blans har taget initiativ til en meget tiltrængt strandrensning ved Ballebro.

Hække er blevet klippet, græsset er blevet slået og fremfor alt, er alt tang og andet grønt blevet fjernet fra stranden ved badebroen, skriver Blans Landsbylaug.

Ballebro er et yndet sted for folk fra Sundeved-egnen – både børn, unge og ældre. Mange kommer for at bade, men mange andre også for at få en dag ved vandet sammen med familie og venner.

Det er vigtigt i området at have gode og spændende steder, som kan fremme et godt udeliv – det skaber sammenhold og aktiviteter. For at fremme det, skal vi selvfølgelig sørge for, at området ser velplejet og passet ud – vi ved alle, at hvis noget ikke passes, så forfalder det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor er det meget glædeligt, at nogle beboere i Blans atter har vist initiativ og taget ansvar og selv sørget for, at Ballebro tager sig velplejet og indbydende ud.  ”Udkanten” må nogle gange klare sig selv og det kan Blans så.

Der er dog en lille bøn til kommunen – lidt ekstra sand på stranden ville være perfekt.

Vel mødt til en god sommer på stranden ved Ballebro.

 

24. april 2024 112, Sønderborg

Indbrud i butik – politiet beder om hjælp

24. april 2024 112

Natten til onsdag klokken 02:29 blev der brudt et vindue op hos hvidevarebutikken Hvidt og Frit i Sønderborg. “Vi ved endnu ikke, om der stjålet noget fra stedet”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården i Sønderborg. Han fortæller videre, at det ikke er første gang, der er indbrud hos Hvidt og frit. “Der var også […]

Læs mere...