Stormflod: Beder bådejerne om at holde øje med deres både

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

17. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Vandstanden i Høruphav havn er varslet til lørdag at stige 1,77 meter over normal vandstand med kraftig vind fra østlig retning. Ved vandstandsstigning over 1,5o meter, så er kajen under vand og det gælder også for de fleste broer og der løber vand ind i træladen.

Kombinationen af det ekstreme højvande og vinde fra øst, vil med stor sandsynlighed betyde, at bølgerne løber hen over molen og ind i havnen, skriver Høruphav Brolaug

De vil stærkt anbefale, at dem der har en båd liggende i havnen, sørger for at båden er korrekt fortøjet, hvilket kan være meget svært. Og hold øje med din båd og andres både.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis I ser både, der er kommet i vanskeligheder i havnen på grund af højvande, så kontakt ejeren og havnemesteren.

I løbet af torsdagen forventes øget vind, op til kulingstyrke, og fredag forventes vinden at nå hård kuling, i den sydlige del stedvis stormende kuling med vindstød af stormstyrke. Det er først i løbet af søndagen, at vinden forventes at aftage til under kulingstyrke, oplyser DMI.

Den kraftige østlige vind betyder, at der i den sydlige del af Lillebælt vil blive presset en stor mængde vand ind på kysterne.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...