Bedragerigruppen skal geares til en øget indsats

18. september 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Der er gode penge at spare gennem en øget indsats fra Bedragerigruppen, som skal afsløre de borgere, der uberettiget modtager penge fra kommunen. Derfor bliver det en del af budgetforliget for det kommende år, at der skrues op for indsatsen med at afsløre borgere, som bedrager sig til penge fra den kasse, der skal sikre, der gives hjælp til de mennesker, der har brug for det.politi

Artiklen fortsætter under annoncen

På det kommende Økonomiudvalgs møde, skal politikerne beslutte, om de vil anbefale, at bevillingen til Bedragerigruppen skal øges. Herefter bliver det byrådet, der giver det afgørende ja eller nej.

Afslører snyd for millioner

De seneste fire år har Bedragerigruppen afsløret snyd for 1.664.376 kr i uberettiget boligsikring og for 673.517 kr. i ubettiget boligydelse.

Enlige mødre og økonomisk trængte par har mulighed for at få hel eller delvis friplads til børn i vuggestue og børnehave. Her er der bremset snyd for 1.998.244 kroner, som er hentet fra den fælles kasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedragerigruppen har afsløret snyd på kontanthjælpsområdet for 3.990.885 kroner og på sygedagpengeområdet 1.797.299 kroner.

Borgere på pension har fusket sig til uberettigede udbetalinger for 2.068.834 pensionskroner.

Samlet set har Bedragerigruppen afsløret bedragerier for 12.193.155 kroner gennem fire år.

 

 

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...