Bendt Olesen er overrasket og glad for han blev Årets Gråstener

Kim Stokholm fra Gråsten Handel og Årets Gråstener, Bendt Olesen. Privat foto
Kim Stokholm fra Gråsten Handel og Årets Gråstener, Bendt Olesen. Privat foto
26. januar 2023 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden blev tidligere borgmester Bendt Olesen kåret som ‘Årets Gråstener’ og det er han – ifølge ham selv – både glad for og overrasket over. Og tænker en og anden, at det er lidt pudsigt, at Bendt Olesen ikke tidligere er blevet Årets Gråstener, så er forklaringen let og ligetil.

“Det havde jeg ikke gjort mig fortjent til”, lyder det fra Bendt Olesen, der fortsætter:

“Jeg har været med i rigtigt meget her i Gråsten og en af tingene er, at jeg tog initiativet til Gråsten Forum, som gjort rigtigt meget godt for vores by. Senest er, at de har sikret, at kommunen skærer buskadset mellem vandet og Sildekulevej ned, så vi og turisterne kan se vandet, når vi kører til og fra Ulsnæscentret”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Gråsten Forum har også gjort en indsats for, at beplantningen ved søen tæt på slottet bliver beskåret, så vi kan se vandet”, siger Bent Olesen, som ikke selv synes, han skal have del i æren for det forarbejde.

Skriv til turisterne om vores område

“Gennem de senere år har jeg holdt mig lidt i baggrunden og jeg har faktisk aldrig haft en fremtrædende rolle i foreningen”, siger han og fortæller videre, at det næste Gråsten Forum måske vil arbejde på, det kan være at få beskrevet kysten på østsiden af Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vestkysten og Vadehavet er der fortalt rigtigt meget om. Vi mangler fortællingerne om naturoplevelserne ved Flensborg Fjord og ved Gråstenskovene. Vi skal også fortælle, at Gråsten har et fantastisk fugleliv, hvor man her hos os kan se rigtigt mange sjældne fugle”.

Bent Olesen håber, at ‘egnshistorierne’ er klar, når Nordborg Resort åbner og turisterne kommer strømmende.

“Turisterne skal næppe opholde sig i resortet hele tiden og det er jo dejligt, at Gråsten – udover slottet, de kongelige, livgarden og Den Kongelige Køkkenhave også kan byde på herlige naturoplevelser”, siger Årets Gråstener.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Gråstens Handelsstandsforening gav de Bendt Olesen titlen ‘Årets Gråstener’ som en tak for hans engagement, evnen til at se muligheder og drømme stort, allestedsnærværende og hjerteblod er blot nogle af de ord, de forbinder med Bendt Olesen og hans virke for Gråsten.

Årets Gråstener er en velfortjent hyldest for det store arbejde Bendt Olesen har udført og stadig udfører for området. Det er til stor gavn og glæde for mange, lyder det fra handelsstandsforeningen.

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...