Benniksgaard: Madlavningskursus krydres med opera

9. oktober 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 28. oktober inviterer Benniksgaard og FOF Sønderborg til en festlig eftermiddag med italienske arier.

“Jeg synes, at opera skal være let og tilgængelig for alle i Sønderjylland, så der lægges op til en afslappende oplevelse”, siger operasanger Per Bach Nissen, der til daglig bor i Kollund.

Arrangementet begynder kl. 14.30 med en kop kaffe/te og et stykke italiensk hjemmebag. Der vil under koncerten blive indlagt pause, hvor det vil være muligt at købe forfriskninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du køber din BILLET HER

Per Bach Nissen er konservatorieuddannet sanger og så er han også kok.

“Så i forlængelse af operaoplevelsen kan du gå med i køkkenet og lave en italiensk menu, hvor jeg guider deltagerne frem til et rigtigt godt resultat”, siger Per Bach Nissen.

Lær at lave mad som i ariernes hjemland

Frister det at opleve både italienske arier og blive en del af det italienske køkken, så skal du tilmelde dig HER.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værten på Benniksgaard, Mads Friis, sprang med på ideen, da den blev præsenteret af Tina Bojsen fra FOF.

“Vi er færdige med at bygge og nu handler det om at arbejde med det, der indenfor væggene. Så det er det helt rigtige tidspunkt, at Per Bach Nissen kommer med sine arier og sine køkkenerfaringer”, siger Mads Friis. Per Bach Nissen tog – kort efter, han var udlært som kok – til USA, hvor han var køkkenchef i nogle år. Da han vendte tilbage til Danmark blev han restauratør og det var ad den vej han fik penge til at uddanne sig som operasanger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har planlagt en dag med italiensk og en med Frankrig som overskrift – og så ser vi”, siger Mads Friis. Det vigtige for ham er, som han selv siger:

“Det skal være sjovt, afslappende og nede på jorden”.

Der ligger naturligvis flere opera- og madlavnings-ideer i skuffen.

Koblingen virker

Gennem de seneste seks år har Per Bach Nissen koblet opera og kogekunst sammen.

“Og det er populært til for eksempel firmaarrangementer, hvor der først lyttes til opera og derefter laves nogle spændende retter, der senere skal nydes. Nogle gange er deltagerne nervøse for, om de kan lave maden, men det lykkes altid”, siger Per Bach Nissen. Han tilføjer, at han selvfølgelig krydrer madlavningen med sang.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

9. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hvad med badebroen ved Fluepapiret?

9. maj 2024 Samfund

Hvad med badebroen? Sådan er der mange mennesker, der spørger Tom Sivertsen, når de besøger Strandens Ishus Badebroen ved Fluepapiret blev hårdt ramt af efterårets stormflod og i takt med, at foråret gik, så begyndte ejeren af Strandens Ishus at blive bekymret for, om der i det hele taget kommer en ny bro. “Heldigvis har […]

Læs mere...