Benny Engelbrecht: Politiskolesagen ruller videre på Christiansborg

Arkivfoto

Arkivfoto

12. december 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På Christiansborg følger socialdemokratiske Benny Engelbrecht med i udviklingen i sagen med den kommende politiskole og lige nu er der sat tid af til et samråd om placeringen på torsdag.

“Og så har jeg hørt, at ministeren vil indkalde forligskredsen til et møde inden samrådet”, siger Benny Engelbrecht til SønderborgNYT. Mødet med forligskredsen kan skyldes, at der ikke er opbakning til regeringens plan om at bygge nyt i Herning.

Det er skrevet ind i regeringsgrundlaget, at den vestlige politiskole skal bygges i Herning.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti vil være med til at bruge penge til at bygge nyt for. Dels fordi det er meget dyrere end at bruge eksisterende bygninger og dels fordi det så vil vare længere at optage politielever, hvis der skal bygges nyt fremfor at bygge om”, siger Benny Engelbrecht.

Bliver det en politisk placering?

SønderborgNYT spurgte Benny Engelbrecht, om det er sådan, at Socialdemokratiet vil have politiskolen til Sønderborg eller Svendborg, hvor der er socialdemokratiske borgmestre og DF vil have den placeret i Vejle, tæt på Thulesen Dahls hjemby?

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har bedt Politiets ledelse udpege den eksisterende bygning, som de synes er bedst og så må vi tage drøftelsen derfra”, siger Benny Engelbrecht og nævner, at Sønderborg Kaserne bestemt har en god størrelse og så er der skydebane i nærheden.

“Man skal jo se på, om der er de ting i området, som der bliver brug for”, lyder det fra Benny Engelbrecht, der stadig ser en mulighed for, at Sønderborg kan blive valgt.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...