Beredskab Sønderborg holder øje med sikkerheden de steder der sælges fyrværkeri

28. december 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Indenfor kommunegrænsen er der seksten steder, hvor man kan købe fyrværkeri og på salgsstederne er der en række regler, som skal overholdes, så både personale og kunder kan føle sig trygge og sikre.

“Hvis salget foregår i en butik, som det gør i Jem & Fix, så må der være 12,5 kilo krudt ved disken og 25 kilo i et baglokale”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen til SønderborgNYT og tilføjer, der skal være en vandslukker indenfor rækkevidde.

Beredskabsinspektøren forklarer også , at det er mængden af krudt, det handler om. Ikke den samlede vægt af fyrværkeriet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis fyrværkeriet sælges fra et telt, så må der være 50 kilo krudt i teltet og 380 kilo i hver opbevaringscontainer. I containeren skal den sidste meter i højden være fri og der skal være monteret sprinklere samt en brandslange”, siger han.

Hvis der går ild i en container, så kan vi koble slangen til en brandbil og få hældt masser af vand ind i containeren og det gør det mere sikkert for brandfolkene”, siger Jesper Grau, som også er beredskabsinspektør. Han fortæller også, at med de mængder krudt, der må være i en container og den afstand, der skal være mellem containerne, når der er flere, så er det begrænset, hvad der kan ske, hvis uheldet er ude.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Afstanden fra salgsboden i teltet til containeren, hvor fyrværkeriet opbevares, skal være mindst 20 meter”.

Alle salgssteder skal have tilladelse

Hvis man vil sælge fyrværkeri, så skal der søges en tilladelse, hvor man oplyser, hvordan fyrværkeriet bliver opbevaret og også hvor der eventuelt er ekstra udgange fra salgsteltet, så både personale og kunder kan komme uskadte ud, hvis noget går galt.

“Vi tog ud til alle salgsstederne og tjekkede, inden de fik fyrværkeriet hjem og så kører vi rundt og tjekker igen, når de har åbent for kunder”, siger Henrik Jacobsen. Beredskab Sønderborg tjekker også, om det er lovligt fyrværkeri, som kunderne får med sig hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styr på reglerne på Ingolf Nielsens Vej

Onsdag eftermiddag var SønderborgNYT med e to beredskabsinspektører på besøg hos Jem & Fix, Krudtbossen og T. Hansen, som alle holder til på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg.

“Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke kommer til at sælge fyrværkeri til nogen, som ikke er 18 år og vi beder om at se legitimation, hvis vi er tvivl om kundens alder”, siger en medarbejder i Krudtbossen. Hos T. Hansen er der også enkelte, som måtte gå tomhændede fra salgsteltet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alting ser rigtigt fint ud de steder, vi har besøgt, så kunder og personale kan føle sig sikre og trygge”, siger Henrik Jacobsen.

Her sælges der fyrværkeri

I Sønderborg kan du købe lovligt fyrværkeri hos jem & fix og i salgstelte på Ingolf Nielsens vej, som er sat op af  Harald Nyborg, Carstens Entreprenørfirma, T. Hansen, Krudtbossen samt Sport og Eventhall.

Der sælges også fyrværkeri i Silvan på Grundtvigs Allé samt ved Bilka og så står Krudtbossen også klar på Madehusvej.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Ullerup sælges der fyrværkeri hos Land & Fritid på Højsvej, Bygma i Guderup og Bygma i Gråsten. FM Multiservice på Sundsnæsvej i Gråsten og Handel Enkelt på Planetvej sælger også fyrværkeri ligesom A.M. Handel, der sælger fra adressen Oksbølvej 6 i Nordborg.

Du kan SE BILLEDER HER.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...