Stormflod: Beredskabschefen beder ‘stormturisterne’ om at blive væk

Her holder 'turisterne' sig bag afspærringen. Foto: Ole Kæhler

Her holder 'turisterne' sig bag afspærringen. Foto: Ole Kæhler

20. oktober 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Beredskabschefen i Sønderborg Kommune kommer med et stærkt opråb til alle personer, der er ude eller har en ide om at være stormturist i forbindelse med stormfloden.

”Bliv væk. Folk skal blive væk, for I kan køre i vejen for dem, der arbejder, og I risikerer at ramme vores arbejde eller alle andre, der skal løse vigtige opgaver. Og så kan det blive farligt for dem, der arbejder, men også for borgere, der skal have hjælp ved kritiske situationer”, siger beredskabschef Allan Dalager i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er særligt et problem de steder, hvor stormfloden allerede har ramt eller kommer til at ramme hårdere i løbet af aftenen og natten.

”Det er helt generelt et problem med stormturister flere steder i kommunen. Men lige nu er det værst ved Vemmingbund, dæmningen til Kegnæs samt Gråsten Havn. Så opfordringen herfra er helt klar: Bliv væk”, siger han.

Det samme gælder for Søndre Havnegade i Sønderborg, hvor vandet lige nu er meget højt. Derfor kan det være et meget farligt sted at færdes eller opholde sig i forbindelse med stormfloden, fordi det kan være svært at se bunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...