Med de faldende temperaturer, så begynder Sønderborg Kommune at salte vejene, så trafikken kan køre.
“Og så er det vigtigt, at hundeejere beskytter hundenes poter mod vejsalt, der udtørrer poterne og giver sprækker eller sår”, siger veterinærsygeplejerske Charlotte Schrøder fra Den Kørende Dyrlæge i Broager og Sønderborg.
Det er ikke alle hundeejere, som har mulighed for at undgå de saltede veje, når de lufter deres hund.
“Men så kan de smøre poterne med potevoks eller give hunden sko på”, siger veterinærsygeplejersken til SønderborgNYT.















