Beskyttede værksteder åbner julebutik i Perlegade

23. november 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den beskyttede beskæftigelse i Sønderborg Kommune åbner på torsdag deres julebutik på Perlegade 71 i Sønderborg, hvor den tidligere Vinspecialisten havde til huse.

Butikken har åbent alle dage – undtagen søndage – fra den 25. november til den 22. december.

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Der bliver solgt ting og sager, som er fremstillet på de beskyttede værksteder, for eksempel kunsthåndværk som pileflet, julepynt og pynteting af glas og papir, marmelader, syltetøj, likører og honning, æblejuice, småkager og de populære gavekurve.

Artiklen fortsætter under annoncen

Produkterne sælges året rundt i værkstedernes butikker, men i juletiden rykker de ind og bidrager til julestemningen midt i Sønderborg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...