Biblioteket fejrer tronskiftet

Pressefoto
Pressefoto
12. januar 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Biblioteket i Sønderborg inviterer alle til at deltage i spændende aktiviteter i anledning af det kommende tronskifte. Den kreative fejring omfatter både børnevenlige kreative tegnestationer og en særlig tidskapsel-indsamling til ære for den kommende Majestæt Kong Frederik 10.

Lav dit eget royale portræt

Alle børn og barnlige sjæle er inviteret til at skabe deres egne portrætter af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., som derefter vil blive udstillet på gallerivæggene på bibliotekerne. En unik mulighed for de yngste at udfolde deres kreativitet og sende en tanke til Hendes Majestæt i forbindelse med den royale begivenhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidskapsel-indsamling til Hans Majestæt Kong Frederik 10.

Biblioteket indleder også en tidskapsel-indsamling fra mandag den 15. januar til og med søndag den 18. februar 2024.

Alle borgere opfordres til at bidrage med tidstypiske genstande, finurlige ting relateret til Kongehuset eller personlige minder i forbindelse med Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik og hans familie. Indsamlingen vil først udstilles i et tidsrum på Biblioteket Sønderborg, hvorefter den pakkes ned, forsegles og opbevares til senere genåbning til ære for Hans Majestæt Kong Frederik 10.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ønsker at skabe en tidslinje af lokale sønderborgske erindringer og objekter relateret til Kronprinsen, der afspejler vores samtid lige nu, hvor det historiske tronskifte sker. Et indblik i dette øjeblik i tiden, som fremtidige generationer kan udforske og få indblik i, når tidskapslen åbnes”, siger bibliotekar Namkje Koudenburg.

Der kan afleveres objekter og genstande på alle kommunens biblioteker i de betjente åbningstider frem til slutningen af uge 7.

Litterære udstillinger og Royal Reads 

Artiklen fortsætter under annoncen

For litteraturentusiaster har biblioteket kurateret små udvalgte udstillinger på alle lokalbiblioteker med fokus på Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.

“Gennem litteraturen kan vi dykke ned i kongefamiliens historie og præsentere en bred vifte af læseoplevelser. I Unge-zonen i MultiKulturhuset har vi også indrettet en større udstilling under den bredere overskrift Royal Reads – altså litteratur, der på en eller anden måde beskæftiger sig med det royale”, tilføjer litteraturformidler Camilla Uldal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle er hjerteligt velkomne til at deltage i fejringen, og biblioteket vil løbende dele opdateringer på deres hjemmeside og sociale medier.

9. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Hvad med badebroen ved Fluepapiret?

9. maj 2024 Samfund

Hvad med badebroen? Sådan er der mange mennesker, der spørger Tom Sivertsen, når de besøger Strandens Ishus Badebroen ved Fluepapiret blev hårdt ramt af efterårets stormflod og i takt med, at foråret gik, så begyndte ejeren af Strandens Ishus at blive bekymret for, om der i det hele taget kommer en ny bro. “Heldigvis har […]

Læs mere...